Viser opslag med etiketten FREMO træf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FREMO træf. Vis alle opslag

torsdag den 11. februar 2016

Ombygget Lima MR-MRD med boggier og motor fra Roco model

MR-MRD ombygning


Det er endelig lykkedes at færdiggøre min model af den ombyggede Lima MR-MRD.
det har taget lang tid og krævet mange ofre (læs Roco BR628) at ombygge denne dejlige Lima MR model. Jeg synes resultatet er tilfredsstillende, taget i betragtning at modellen er over 20 år gammel, men stadig ser rimelig pæn ud. Hvis jeg havde kendt til McK-H0 også lavede MR i model, havde jeg nok ikke gået i gang med ombygningen, men sådan går det jo nogle gange.




Fremgangsmåde:

Jeg har genbrugt hele overdelen og underdelen samt det indvendige.
Derudover har jeg "slagtet" en Roco Br 628, da jeg skulle bruge boggier, motor og gearkasse på Lima modellen.
Boggierne på en BR 628 ligner dem på MR, idet de første 30 DSB MR 1:1 er bygget på den den tyske udgave af 628 leveret af Uerdingen.

Jeg har måttet lave et nyt ophæng for den bærende boggier, hvor motor og gearkasse er tilkoblet, da den ikke findes på en Lima model. Dette har jeg lavet i plastic card og brugt nogle skruer og gevind dertil. Derefter har jeg lagt motoren ned i underdelen, hvor der normalt ligger en vægtklods. Dette er ikke et problem for modellen, da jeg kun benytter den til FREMO kørsel, hvor der ikke er stigninger af kraftig karakter.

Jeg håber det kan give inspiration for jer.

Hilsen Jan



mandag den 5. oktober 2015

Epoke IV træf i Kolding

Hej med jer.

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sendte sidste opdatering ud. Der har dog været en del opdatering via min fb side, da det ofte er lettere end via denne blog.

Jeg har dog nogle opsamlinger af videoer, der kunne interessere jer at se. Det er Jens der har optaget dem alle.

Rigtig god fornøjelse

Hilsen Jan







Foto opsamling fra træffet:



torsdag den 11. september 2014

Patinering og forberedelse af materiel til FREMO træf

Jeg har været igang med at forberede nogle vogne og lokomotiver til de næste træf, som FREMO afholder. I den forbindelse kan jeg herunder fortælle lidt om forberedelserne på materiellet til disse træf.

I forbindelse med FREMO træf hvor jeg deltager, forbereder træf arrangørerene altid en plan for selve træffet. En del af planen er udvælgelse af materiel til træffet.





Det er vigtigt at materiellet er i god stand, og at det selvfølgelig kan køre upåklageligt på selve træffet. Derudover laver FREMO folk oftest nogle ændringer på materiellet, der gerne skulle gøre køreoplevelsen endnu bedre både visuelt teknisk.



Herunder er jeg igang med at male hjul til både vogne og lokomotiver. Jeg bruger nogle dobbelt isolerede RP-25 hjul.



RP-25 hjul med patinering


En let patinering af MZ 1412 fra MCK. En rigtig flot model. Jeg har givet den en let omgang airbrush med både rust og også lidt sort på toppen.

Senere skal den have lidt ekstra små detaljer malet på, men det skal gøres med pensel.




Ekstra sort malet ved "beskidte dele"

mandag den 5. maj 2014

Billeder fra Rendsburg FREMO træf

Jeg har taget lidt blandede billeder fra vores FREMO træf i Rendsburg i weekenden. Det var virkelig godt planlagt og udført. Billederne taler vist også for sig selv.





















søndag den 27. april 2014

Klargøring af DSB CLE til næste FREMO træf


DSB var i mangel på personvognsmateriel i midten af 70'erne, hvilket gjorde at både Cl og CLE ikke blev udrangeret i det omfang de var blevet programsat til. Jeg har brugt en Hobbytrade Uic litreret udgave, som vi skal benytte til sidebane kørsel til næste FREMO træf i Rensburg. 

I midten af 70'erne skulle vognene bare holde til et par år mere, før de skulle på pension endeligt. Dette er starten på denne patinering af materiellet, så det ligner næsten udrangerede vogne.

Vognen skal typisk oprangeres alene med en DSB MX eller sammen med flere CL vogne.

På det øverste billede har jeg ligeledes givet vognen en gang undervogns patinering.













onsdag den 12. marts 2014

Stemningsbilleder fra Aalborg klubben

For nyligt besøgte jeg H0 klubben i Aalborg på en dag, hvor klubben havde planlagt køreplanskørsel. 

Der var planlagt 1-2 kørsler alt afhængigt af antal deltagere. 

Klubben råder over et stort lokale på ca. 100 m2, som virkelig er udnyttet til mindste detalje. Der er plads til både DSB hoved og sidebane samt privatbaner. 

Jeg selv passede både Nørresundby station samt jobbet som rangist på Frederikshavn station. Dog var det i 2 forskellige køreplaner. Derudover kørte jeg nogle både store og mindre tog. Det mindre var det lille godstog som vist på billedet nedenfor.


Jeg kan kun sige positive ord om både forhold og personer i klubben. Flere er også medlem af FREMO. 

Besøg klubbens hjemmeside her: http://www.h0-aalborg.dk/







tirsdag den 31. december 2013

Industri sidespor - Nyt spændende projekt

Så er de første moduler teknisk færdige. Både sporskifter, strøm til skinner og polarisering af hjertestykker virker perfekt. Det bliver et godt nytår . Også et rigtigt godt nytår til alle mine faste følgere.

Hvert modul er 1 meter på den længste led og 50 cm i gavlen.