tirsdag den 31. december 2013

Industri sidespor - Nyt spændende projekt

Så er de første moduler teknisk færdige. Både sporskifter, strøm til skinner og polarisering af hjertestykker virker perfekt. Det bliver et godt nytår . Også et rigtigt godt nytår til alle mine faste følgere.

Hvert modul er 1 meter på den længste led og 50 cm i gavlen.









mandag den 16. december 2013

Støt op om Lokomotivet

Så er det snart jul og for de fleste af os, glæder vi os til at se de pakker vi "selv" har købt til modeljernbanen. Rigtigt mange af dem og måden vi udarbejder vores baner på, får vi inspiration fra andre og blade o.l.

Personligt vil jeg gerne opfordre til at støtte op om bladet "Lokomotivet". Det er et rigtigt godt blad, hvor jeg gang på gang glæder mig til at læse om artikler til banen og andet interessant stof.

Jeg har ingen aktier eller bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg om bladet, men jeg vil savne det hvis det ikke kan fortsætte.

Så derfor støt op om bladet ved at tegne abonnement. Det er så lidt penge om året i forhold til hvad vi ellers bruger på lokomotiver og vogne.

Læs også andre folks mening om bladet på http://sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/det-nye-nr-af-lokomotivet-nr-114

500 kr. inden 15 januar til;
Tog på Tryk
c/o Torben Andersen 
Odensevej 124, 2. tv
4700 Næstved
Netbank; 9570 1025 1605


fredag den 8. november 2013

Dansk panser på skinnerne

Så er vi nået til at gå igang med at male den seneste vogn fra Roco, hvor der er en Leopard 1 på en Slmmps vogn.

JeKd100 har fanget en optagelse i Kolding, hvor en Leopard 1 skal flyttes til en Slmmps vogn. Den skal doneres til jernbanemuseet i Odense.




Rocos udgave er desværre malet meget lysegrøn, hvilket kan ses på billedet herunder. Det kan man heldigvis gøre noget ved. Så nu skal den afdækkes og males i en mere militærgrøn farve.
Der følger flere billeder når jeg går igang med malerarbejdet.




onsdag den 30. oktober 2013

Stoholm FREMO træf

En gruppe FREMO folk fra både Tyskland og Danmark afholdte et træf i Stoholm ved Viborg, hvor vi benyttede vores FREMO moduler. Træffet var arrangeret af lokale kræfter i Danmark og havde som sådan ikke noget med FREMO organisationen at gøre.

Det var første gang at offentligheden kunne se et træf blive afholdt i FREMO ånden. Og selvom det ikke var et officielt træf, var det arrangeret på samme  måde.

HUSK at trykke på mine reklamer hvis i synes om min blog :-)

Nedenfor er nogle stemningsbilleder fra træffet, som jeg håber i synes om.

Hilsen Jan





















søndag den 20. oktober 2013

Weinert krog på F maskinen

For at fuldende F maskinen, skal der naturligvis monteres krog og bremseslanger på lokomotivet.
Jeg har valgt at købe Weinerts udgave, der ligner den rigtige krog rigtigt meget. Dette er for at få et bedre udseende af lokomotivet samt at kunne afkoble lettere.
Derudover har jeg monteret bremseslanger både foran og bagpå.

Husk at gå trykke på mine reklamer, hvis du synes godt om min side :-)

Hilsen Jan





torsdag den 17. oktober 2013

Hvid baggrund til armsignaler

I min stræben efter at få stationen så korrekt som muligt og samtidigt få brugerne af stationen på vores træf, til at kunne se signalerne, har jeg lavet nogle hjemmelavede trækonstruktioner som baggrunde til arm signalerne på Lystrup Station. Lystrup Station har altid haft arm signaler jf. DSB tegninger. Der er først kommet daglyssignaler efter at Grenå banen blev ændret til nærbane i 1979.

Nok om det. Grunden til at der skal hvid baggrund bag signalerne er pga. sigtbarheden og visningen af signalet overfor lokomotivføreren. Det kan være svært at se et signal med en mørk baggrund, når der ikke er lys i signalet, hvilket der først kom om aftenen. Derfor lavede DSB en baggrund med hvidmalede planker, der kunne give lokomotivføreren en bedre mulighed for at se signal stillingen i dagslys.

Jeg har fundet billedet på en anden blogspot, hvilket jeg linker til herunder.

DSB armsignal med træ konstruktion som baggrund



Billede lånt hos: http://togtid.blogspot.dk/2010/02/nu-og-da.html




lørdag den 12. oktober 2013

F 656 patineret

Jeg har netop hentet mit første eksemplar af F2010's F maskine. Min udgave er en med cylinderpuffer og høj kuldkasse. Da vi kører med forskellige numre i FREMO på materiellet, omlitrerer vi altid til andre numre. Jeg valgte 656 som har kørt både i Svendborg, Nyborg, Kolding, Fredericia og Kolding.

Jeg har studeret flere af billederne fra jernbanen.dk og fundet frem til et godt mix af både lyse detaljer fra dampen og lidt skidt fra både rust og hverdags brug. Dette har jeg overført til maskinen med både pulver og airbrush. Jeg har også malet pufferne sorte, da jeg synes de skinnede for meget fra fabrikken.

Hvis du kan lide hvad ud ser, så tryk på reklamerne på min side :-)










tirsdag den 1. oktober 2013

Lystrup Station deltager på Modeltogmessen i Stoholm

Modeltogmesse lørdag d. 26. og søndag d. 27. oktober 2013

Jeg deltager med min station på vores næste træf i Stoholm, hvor der samtidigt er modeltogmesse.

Vi har planlagte køreplaner både lørdag og søndag, hvor der er mulighed for at følge med i hvordan vi efterlever vores planlagte køreplan. Alle stationer er bemandet med en stationsforstander samt evt. flere andre funktioner. Derudover er konceptet at en lokomotivfører trækker en køreplan, hvor startsation og materiel er beskrevet.

Lystrup Station er bygget på efter princippet fra FREMO. Det er ikke FREMO der er baggrund for vores deltagelse på messen, men derimod nogle fælles interesser for at afvikle togdrift efter forbilledet og desuden at have høj standard generelt til tilgangen om modeltog med alt hvad dette indebærer.

Jeg håber vi ses. Nedenfor kan ses et udsnit af den ene hal vi får til rådighed. Lystrup Station er nederst i højre hjørne. Hvis størrelsesforholdet kan være lidt uoverskueligt, er Lystrup Station 6 meter lang.




Der er flere billeder og information på dette link:
Flere billeder fra messen



tirsdag den 24. september 2013

Litra MT med mere lyd...

I forbindelse med at jeg fik en opdatering af min lyd i Hobbytrades litra MT, har jeg også lavet en lille video, der giver et indblik i lyden og især fløjterne, der er blevet mere danske.
Video'en er optaget på Lystrup Station, mens jeg havde den stående til test i stuen.





mandag den 2. september 2013

Industri sidespor på fri bane

Industri sidespor på fri bane.

Så er jeg tilbage med lidt info om mit nye projekt, jeg arbejder på.

Projektet er med udgangspunkt i et industrisidespor på fri bane. Sidesporet er med forbillede i Sindalsvej ved Risskov i Århus. Den nærmeste station var enten Lystrup Station mod nord eller Torsøvej mod syd (Århus H.).

Sidesporet 2012
Strækningen set mod Lystrup 2012




Overkørslen ved det gamle Tuborg depot

Lidt historie

Dengang i 70'erne og 80'erne var der mange industrikunder i denne del af byen, og de blev betjent med godstog direkte fra Århus flere gange om ugen. På Sindalsvej sidsporet var der dengang flere kunder. Størst var Tuborg depotet og Tømrerhandelen, men der var også en fragtcentral og Hudecentralen, der fik kemikalievogne fra DSB.

Desværre blev sidesporet nedlagt i 1992.
Lidt svært at køre tog her... 20 år efter


Det gamle spor til Tuborg Depotet

Lidt info fra SR om banestrækninger og deres bestemmelser og betegnelser:

"SR §2
Almindelige bestemmelser
§ 2 Almindelige bestemmelser
1. Banestrækningen
1.1. Banestrækningens inddeling
En banestrækning deles i den fri bane og stationer.
1.2. Den fri bane
Den fri bane er den del af banestrækningen, som ligger uden for stationerne.
Den fri bane mellem to nabotogfølgestationer benævnes
banestykke.
Spor, som forbinder to nabostationer, benævnes hovedspor. Øvrige spor på den fri bane benævnes sidespor."


Et sporskifte og dens "ost"
Trælasten

Opbygning af moduler

Jeg har opbygget 6 moduler indtil videre til dette formål. De er bygget som en let kurve, hvor der går en transversal ind via hovedsporet. Modulerne er 100x50 cm. Selvfølgelig kortere på den ene længde end den anden, da de skal udgøre en kurve.
Min H+H Betonvarefabrik
Jeg har ikke valgt at lave banen 100% efter forbilledet, idet jeg ønsker at have et par andre og mere interessante godskunder på mine spor. F.eks. har jeg længe haft et ønske om, at få anlagt en betonfabrik fra H+H Beton. Denne skal der også være plads til på mit anlæg.

Styringen skal være lokal og delvist stedbetjent. (se beskrivelser herunder).
Den lokale styring skal være med elektriske drev, der skal betjenes under hvert sporskifte. På denne måde håber jeg at skabe en illusion om, at man rangere og svinger "osten" selv.

Idegrundlag

Min ide med sidesporet er, at der udgår et godstog fra en lidt større station direkte eller via Lystrup, hvor sidesporet teknisk bliver frigivet. Herefter skal der meldes sporet frit igen fra godstoget, hvorefter transversalen ikke længere kan skiftes lokalt. Efter endt rangering, kan der igen ringes til stationen og bedes om kørsels tilladelse.
Rent praktisk vil det virke med en lille boks med nøgle, der kan stilles enten lokalt eller hos den nærmeste station. Hvis nøglen afhentes på stationen, skal rangerpersonalet ringe når de skal "lukkes" ind på sidesporet. Herefter bliver sporet frigivet til lokal betjening ved hjælp af en knap der lyser. Når godstoget er rangeret ind på sidsesporet, meldes banen fri igen og stationen tager kontrollen tilbage med sporskiftet. Rangerpersonalet har så al den tid de har lyst til at ordne deres foretagende, hvorefter der kan ringes ind og bedes om kørsels tilladelse.