torsdag den 3. maj 2012

Opbygning af skur i Evergreen plastic card

Opbygningen af diverse bygninger på modelbanen, kan ofter være svært, da disse ikke findes i den normale handel. Derfor har jeg bygget nogle små skure til baghaver o.l. i Evergreen plastic card. Det er et materiale der er nemt at arbejde med og med lidt snilde kan tilrettes, så det ligner f.eks. brædder. Jeg har herunder taget nogle billeder af før og efter resultatet.



En stor sæk koks er sat midlertidigt udenfor skuret. Også en tom kasse Ceres pilsner står og syner hen foran skuret.


Bag skuret vokser lidt langt græs og nogle bregner.


søndag den 22. april 2012

Close up


Lystrup Kartoffelmelsfabrik har netop indlejet en tysk Køf II, idet den lokale rangering kræver tilstedeværelse af en rangertraktor hver dag. 


Køf'en er fra Lenz og er meget detaljeret og nydelig. Senere kræver det måske en omlakering, hvis fabrikken køber maskinen.



Lystrup Kartoffelmelsfabrik har netop hyret en lokal, for at "slå" græsset imellem deres private spor. Det er hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det.




En arbejder er netop kommet ud fra det nordlige kolonnehus. 


Fru Baneoverskærings Iversen er ved at luge i bedene.


Datteren må ty til hjælpemidler for at nå vasketøjssnoren.


En tom kasse Ceres er netop sat ud bag ved kollonehuset.


En lastvogn er ved at bakke ind på plads. Der skal forsyninger til de lokale.




Heldigvis er der også tid til at læse avisen på trappen.








lørdag den 17. marts 2012

Fremo Træf med stationen

Jeg er netop kommet hjem efter et veloverstået træf i Voerladegård. Herunder er nogle af billederne fra min station.


Et godstog passerer stationen. DSB køf 254 afventer yderligere instrukser
Ledtvogterhus i den nordøstlige del af stationen.

DSB MX med CM og yderligere vogne

Køf'en rangerer på stationen.

3 enlige IKT kølevogne afventer tømning.

Militær radarvogn, der netop er blevet moderniseret på Terma i Lystrup

Den vestlige indkørsel til Lystrup

3 Pb vogne med pressening fra Lystrup Kartoffelmelsfabrik

Plantagevejen, hvor en dreng lufter sin hund.
Efter 1. køreplan, skulle de nye flotte togsæt fra Roco afprøves. Bagest ses Arrivas Lint.

fredag den 17. februar 2012

Så skal der laves landskab... opdateret


Nu er ledvogterhytten på den østlige del af Lystrup station placeret og konen er allerede igang med at rive gårdspladsen, før manden kommer hjem med den nye bil.









Kolonnehuset er ved at blive indrettet og der er ankommet kabler til snarlig nedlæggelse langs med banesporet



Efter i længere tid at have overvejet forskellige løsninger på anlægningen af veje, har jeg besluttet mig for føringen af disse. Jeg vil gerne bryde de lige linier, som sporene på stationen naturligt giver. Dette har jeg gjort ved at have nogle træer og føre vejene snoede.

Jeg har også haft rigtigt svært ved at finde nogle passende træer til min bane. Der findes selvfølgelig flotte håndbyggede træer, men disse koster også rigtigt meget. Derfor vil jeg lave træerne selv. Jeg har kigget lidt på forskellige sider, der demonstrere teknikkerne i håndværket. I forgrunden på billedet herunder, har jeg lavet første udkast til et birketræ i kobbertråde. Efterfølgende vil jeg beskrive hvordan processen har været når træerne bliver færdige.

Herover ses en enlig MO passere i spor 2.



fredag den 13. januar 2012

Stationsbygningen i laserskåret karton

Efter nu i meget lang tid at have arbejdet på stationen, er tiden kommet til stationsbygningen. Jeg har tidligere beskrevet lidt omkring bygningen her på siden, men nu er den faktisk lavet færdig... næsten.

Nedenfor er nogle billeder af bygningen, som den kommer til at se ud på min station.

Stationen er udarbejdet af Andreas Pötzsch som har optegnet og sammensat en model i laserskåret pap. Det er virkelig et flot stykke arbejde og en masse timer der er lagt i sættet.

Skriv endelig en kommentar hvis i ønsker at vide mere om dette byggesæt.

Lystrup staionsbygning set fra perronsiden

Herover ses den næsten færdige model. Der mangler kun den lille toiletbygning i gavlen.

Lystrup staionsbygning set fra bagsiden mod Bygaden




Sættet består af en indervæg som du kan se på billedet herover. Det er lavet meget simpelt at samle, så du ikke kommer til at sætte en gavl eller side forkert sammen.

Spærrene monteres på en loftsplade.


Det er dejligt med en god og gennemarbejdet model, hvor du bare skal fjerne et tyndt lag papir og under dette gemmer der sig en selvklæbende overflade.


På den selvklæbende overflade monteres det korrekte tilpassede "glas". Husk at du selv kan vælge om det skal være blank eller mat, du skal bare vende det korrekt.


Herefter vender du hele væggen rundt, så glasset vender nedad.
Vinduerne er på forhånd også lavet med selvklæbende bagside, således at man først afmontere papiret og derefter montere du vinduet i rammen med det selvklæbende nedad.


Herover ses vinduet monteret.


På samme måde som med vinduet, er døren også med selvklæbende bagside, som monteres på samme måde.

Herover ses den færdigmonterede væg.











søndag den 18. december 2011

Liv i husene

Jeg har netop købt noget inventar fra Noch i form at sofa og stole osv. Det første hus der står for skud, er Epokemodellers lille gule pudsede hus. Jeg har indrettet en lille sofagruppe med lænestol og nogle af husets ejere.


Udover at have indrettet huset lidt, så har den pudsede gule væg også fået en tur med pulveret, så det forhåbentligt ligner virkeligheden lidt mere end det gør, når man pakker det ud af æsken.

For at jeg kan se hvad der sker i huset, er det nødvendigt at lave en form for lys i rummet. Jeg har brugt en diodepærer og sat lidt mellemlægs papir rundt om. Det giver et strejf af en lampeskærm.


torsdag den 15. december 2011

Ledvogterhytte fra DanScale

Nu har jeg haft et ledvogterhus fra DanScale liggende i næsten 6 mdr. uden at gøre noget ved det. Så nu skulle der ske noget. Mit første forsøg med at male huset og sammensætte det. Der mangler stadig noget, men jeg er godt tilfreds med første forsøg.

Jeg vil i løbet af weekenden sætte det ind på modul A, hvor det vil udgøre det østlige ledvogterhus på Lystrup Station.

Der findes en god anmeldelse af denne bygning på http://www.danskmodeltog.dk




Herunder ses placeringen af huset. Overgangen ses svagt i baggrunden. Den er på ingen måder færdig, men jeg er godt igang med at få planet overfladen ud i forhold til skinnerne.