onsdag den 26. januar 2011

Samling af modulerne

Nu har jeg fået samlet modulerne første gang, hvor der er samlet ledninger og sat drev på sporskifterne samt fået polariseret mine sporskifter. 
Ved hver gavl på modulerne har jeg skruet en messingskrue i, og derpå savet hovedet af skruen, så den passer med svellehøjden. På den måde kan jeg lodde skinnestykket direkte på modulet og sikre at skinnen bliver siddende (læs: skal ikke være en koldlodning) på modulet. Det er et stort stykke arbejde, men det betaler sig i længden. 


Her ses modulerne B-E. A og F er ikke færdige endnu.

DSB Køf 254 afprøver spor og sporskifter for manglende strøm.

DSB Køf 254 rangerer med en CB vogn.
Hjertestykkerne driller nogle gange, hvis jeg ikke lodder ledningerne ordentligt på. Her i testfasten har jeg kun monteret dem midlertidigt, så jeg undgår at skulle lodde alt for mange gange på samme turtle drev. 

Det er en god fornemmelse at se alle spor og sporskifter virke efter hensigten. Nu skal jeg igang med at lodde ledninger fast på turtle drevene og have lavet mine små elektronik kasser som skal forbindes med styrepulten. Det fortæller jeg om i et senere indlæg.

Ingen kommentarer: