tirsdag den 13. december 2011

Landskab nær stationen

Nu er jeg godt igang med opbygningen af stationen. De første billeder af en lang serie kan i se her. Mere er på vej.

Fremgangsmåde for anlæggelse af eng:

Modulet der ses med billeder herunder, er modul A, som kan ses på dette LINK. Det er den nordøstlige ende af Lystrup Station og her hvor indkørselssignalet bliver placeret. Der er allerede lavet sokkel i modulet, så det nemt og bekvemt kan placeres ved et FREMO træf.

Jeg bruger som så mange andre en elektrostat til at oplade græsset statisk, så det står op når det rammer limen. Efterfølgende bruger jeg noget mindre løv lignende materiale, der kan "falde ned"  mellem græsset og blive hæftet af limen. På denne måde opnås en forskellig farvestruktur, som bedre efterligner virkelig



Som det fremgår på billedet herunder, har jeg allerede ballasteret skinnerne på modudet. Før jeg gjorde dette, havde jeg på forhånd malet skinnerne brune, så de ikke skriger af nye skinner. Herefter har jeg ved brug af en ballastmaskine, lagt ballasten og efterfølgende limet den fast med en blanding af vand og lim. Ballasten har jeg efterfølgende airbrushet med en brunlig nuance, så det ligner bremsestøv og skidt. Det er i den forbindelse vigtigt at få renset skinnen foroven, så der stadig er elektrisk forbindelse til lokomotiverne.

Herunder er jeg så småt begyndt at lave en mindre indhegning til heste. Der mangler stadig mange detaljer, men formen er der og grusstien er begyndt at tage form.


Jeg har købt noget EZ line som er tråd der kan strække sig selv 200%. Det har jeg limet på pælene langs banelegemet.




På billedet nedenfor ses modul A i næsten komplet helhed. Der mangler stadig mange detaljer, men formen er ved at være der. Der skal være en lille nåletræsskov på forhøjningen i højre side bagest.

På modsatte side, ses et hus fra Epokemodeller. Det skal forestille et pudset hus. Jeg er ikke så tilfreds med kvaliteten af dette hus, men lidt ekstra patinering vil hjælpe en del.








lørdag den 8. oktober 2011

Modellen - Litra MR

Så fik jeg endelig samlet de sidste stumper. De små ledninger falder nemt af igen, trods en ihærdig indsats med lodningerne. Til trods for dette kører mit eksemplar nu med retningsskift hvid/rød i begge retninger. Det er en sand fryd at se. Motoren hvæser kraftigt, men det skyldes den noget aldrende Lima motor, som ikke lever op til nutidens krav til modeller. Den kunne f.eks. blive udskiftet med en lækker model fra en Roco BR 628 en dag.

Til højre i baggrunden ses i øvrigt den nye model af MZIII fra MCK Modeller. Herunder MR med hvidt frontlys.


Og naturligvis med rødt retningsskift.


Her i en udgave taget fra luften....


mandag den 19. september 2011

Litra MR / MRD

Jeg har længe gået og ledt efter en løsning, hvor jeg kunne få mine 2 sæt MR tog fra Lima, dels digitaliseret, hvilket er den forholdsvis nemme del, dels få lavet diodelys, der veksler med hvidt lys foran og rødt bagud.

Da jeg besøgte Store byttedag i Skørring forrige weekend, stødte jeg på www.niceled.dk - De havde netop det jeg søgte. Nogle fine små dioder, der var så små og flade at de kunne være inde i førehuset på en MR sæt. Desuden havde de egenskaben at have varm hvide dioder der også kunne skifte til rødt lys. Jeg havde forinden dette afprøvet forskellige 3 millimeter dioder, men de var alt for klodsede og kunne heller ikke skifte farve.

Nu er jeg så gået igang med at sætte dioder sammen, så de passer ind i førehuset. Der skal selvfølgelig nogle justeringer til, men essensen er der og lyset virker.

Historie
Lystrup station blev først i 1979 betjent af DSBs nyindkøbte MR sæt, da Grenåbanen officelt overgik fra sidebane til nærbane. Det førte også til at stationerne blev ubetjente og at signaler osv. var fjernbetjente. En ny æra var begyndt.

I 1970'erne afprøvede DSB flere forskellige typer materiel på sidebanerne heriblandt et par af de tyske prototypetogsæt VT628.
Valget faldt på en dansk udgave af VT628, hvor førerummet blev ændret en smule og der kom en bedre aptering. Desuden blev toget gennemført med DSBs designbemaling, som det ses herunder.

Kørsel
Jeg skal naturligvis også have mulighed for at køre epoke IV, så derfor har jeg indkøbt disse noget aldrende Lima togsæt. Motorene er ikke for gode og strømoptagende er også dårlige, men vognene er rimeligt pæne.



Jeg har brugt nogle tyndere ledninger, end dem jeg ellers kunne finde rundt omkring. Det er meningen at ledningerne skal skjules under taget, så de ikke kan ses udefra. Man kan også bruge ultra fin kobbertråd der er lakeret, hvilket jeg også har gjort i på motorvognen.


Herunder har jeg samlet dioderne til test, før jeg limer dioderne fast til glasset. Dioderne er meget små og er ikke særligt nemme at håndtere. se den lille diode på denne hjemmeside. www.niceled.dk

Jeg afprøver om dioderne lyser korrekt før jeg montere overdelen igen. Det er vigtigt for mig at toget lyser rødt bagud som det ses herunder.

Hjul
Lima har påmonteret nogle rigtigt højflangede hjul fra fabrikkens side i tidernes morgen, da dette togsæt blev udgivet. Dette stemmer ikke overens med nutidens kvalitet og hjulene har for høj flange til at køre på Tilligs Elite skinner. Her kan højst køre hjul med Nem norm. Derfor er der også lige et projekt med udskiftning af hjul på vognene.




tirsdag den 29. marts 2011

Voerladegård Træf











Så er jeg hjemvendt fra et veloverstået træf i Voerladegaard forsamlingshus. Træffet varede fra fredag til søndag. Der var lavet en fin køreplan for sommeren 1961 på en typisk DSB sidebane med tilslutning til privatbane. Herunder har jeg 2 videoer fra træffet. Den ene er min egen station - Lystrup. og Den anden viser en strækning på privatbanen.






søndag den 13. marts 2011

Signaler

På Lystrup Station var der indtil K1980 kun indkørselssignaler. Derfor skal jeg også kun have indkørselssignaler på stationen. Det var af den gode gamle armsignaler der er tale om. Jeg har lavet en lille test for at kontrollere at de virker efter hensigten. Se videoen herunder.




Signalet er en omdannet signal fra Viessmann. Det er OKT der har stået for importen af disse og de er virkelig flotte og veludførte. Viessmann signalet virker rigtigt godt og har en indbygget
slow-motion motor.

fredag den 4. marts 2011

Implementering af kontrolpult

Efter mange anstrengelser og lodninger, har jeg fået samlet min nye styreboks til stationen. Den er i en version 1, hvor sporskifterne kan skiftes og den viser togvejen med dioder. Det er faktisk meget tilfredsstillende at se den i funktion og afprøve den.



Herunder er jeg igang med de sidste tilrettelser, før jeg kan samle pulten. Lidt af et virvar, når man tænker på længden af ledningerne, men dem må jeg korte af i en nyere version af min styrepult.