torsdag den 7. august 2014

Hios-v og tv fra A.C.M.E på Lystrup Station

Hios-v og Hios-tv har stået på min ønskeliste i meget lang tid. Længe har jeg gået og set på annoncer om brugte modeller fra det gamle Laser. Dette behøver jeg heldigvis ikke længere, da vognen er blevet produceret af den italienske modeltogs producent A.C.M.E. Det er også dem der har lavet de fine udgaver af lokomotivet litra EA bl.a.

Nu har jeg været på besøg hos Fyns-modeltog og købt både 3-vogns sættet med ølvogne litra Hios-v og 2-vogns sættet med FDB Distribution litra Hios-tv. Begge sæt er utroligt flot udført og ser godt ud på banen.

Billedet er venligst udlånt af Ole M. Nielsen og copyright skal respekteres.

Hios-v

Vognene er baseret på en undervogn fra Gs vognen, og blev bygget i 1982 af fabrikken Waggon-Union. Vognen var opbygget til at håndtere 24 paller med ølkasser fordelt i 6 celler internt i vognen.
Carlsberg Bryggerierne havde brug for nogle vogne, hvor der var gjort plads til paller med ølkasser, så lodsning blev gjort mere effektivt. Vognene blev brugt til at distribuere øl og vand rundt til landets mindre depoter, som oftest lå langs banen eller på sidebaner.





Hios-tv

Denne vogntype blev udviklet ud fra samme type som ovennævnte vogn. Dog blev den ombygget fra Hios-v, da Carlsberg ikke skulle bruge alle vognene længere pga. en intern omlægning til lastbiler og dels en omlægning af distributionsnettet. 

Denne ombygning skete først i midten af 90'erne. Det er faktisk muligt udefra at se en lille ændring i forhold til Hios-v vognen, idet der nederst i endegavlen er placeret et spændesystem, der skal sikre lasten i at rykke rundt inde i vognen. 

Vognen var indrettet således, at den var specialbygget til palleteret gods, hvor der var indbygget 2 hydraliste vægge, der kunne presses sammen mod midten, så godset inde i vognen ville stå stabilt ved transport. På billedet herunder ses hydraulikken udefra i midten for neden på vognen.


Lidt om modellerne

Modellen fra A.C.M.E er udført efter forbilledet, og passer rigtigt godt til min station og sidesporet Industrivej (også kaldet Sindalsvej). På Sindalsvej lå der et øldepot fra Carlsberg/Tuborg, og de modtog flere gange om ugen 4-8 ølvogne af bl.a. litra Hios-v.

Carlsberg Bryggerierne havde brug for en effektiv distribution af øl og vand, hvor det var hurtigt at læsse og tømme vognene på sidespor osv. Dette gjorde denne udgave specielt velegnet, idet der var 2 forskydelige sidevægge på hver side, som gav adgang til halvdelen af vognen på en gang. På denne måde kunne en gaffeltruck hurtigt tømme vognen.

Vognen har mange fine detaljer og påskrifter, som er fint udført og fremstillet i forskelligt materiale, så det ligner forbilledet.
I øvrigt er modellen malet med den korrekte DSB brune RAL 8025.

På modellen er der bl.a. lavet fræsninger ind i siderne på vognvæggen, hvilket tydeligt ses på forbilledet. Billedet herunder viser at det er den korrekte udførelse i forhold til forbilledet. På den tidligere Laser model, var der en form for strimmel ud, hvilket er mindre korrekt. Heldigvis er det korrekt på denne model fra A.C.M.E.


Billede venligst udlån af Ole Møller (copyright)

Over bremseomstilleren er skrevet hvilken bremsetype, der er monteret på vognen. På denne vogn er det en trykluftsbremse KE/GP. Trykket er ikke skrevet det samme sted på hver side af vognen, hvilket er helt korrekt jf. forbilledet.

Der er bl.a. også blevet plads til et tryk på aksel lejerne, hvor det orange mærke markerer typen af hjul, som er monteret. Gult mærke betyder at hjulet er sammensat af hjulring og hjulskive. Dem der er røde på hjullejet er helstøbte hjul. Grunden til at der er lavet forskel, er at der var nogle gange problemer med de sammensatte hjul, hvorfor det skulle være tydeligt hvilke vogne der skulle holdes ekstra øje med.



Billedet herunder viser undervognen.


Løsdele


Trin til rangerpersonalet, luftslanger og bøjler under vognen samt krog.
Specielt trinene er lidt vanskelige at påsætte, men hvis man vrikker lidt i de håndtag der er foran det markerede hul, går det bedre med at montere trinene.
Metal bøjlerne der skal monteres under pufferne, limer jeg fast med sekund lim, så de ikke falder af ved kørsel.

Billedet herunder illustrere alle løsdelene som 1 vogn har med. Dog er koblingen ikke medtaget. Bagved ses illustrationen af hvor delene skal monteres.

Den korrekte montage er ved alle DSB GODS udgaver, at påsætte 4 trin. Der var kun monteret 2 trin på de første udgaver med sort skrift.


Billedet herunder viser trinnene på modellen. I praksis vil de nok have svært ved at blive siddende på mange folks modeller, da de vil komme meget tæt på hinanden i kurver skarpere end 80 cm.
Derudover kan man se rangergrebne, som også skal monteres (evt. limes).




Opstilling på Lystrup Station.



Billede af æsken.



 Jeg håber dette har givet dig som læser blod på tanden omkring disse sæt vogne.

hilsen Jan






mandag den 5. maj 2014

Billeder fra Rendsburg FREMO træf

Jeg har taget lidt blandede billeder fra vores FREMO træf i Rendsburg i weekenden. Det var virkelig godt planlagt og udført. Billederne taler vist også for sig selv.





















søndag den 27. april 2014

Klargøring af DSB CLE til næste FREMO træf


DSB var i mangel på personvognsmateriel i midten af 70'erne, hvilket gjorde at både Cl og CLE ikke blev udrangeret i det omfang de var blevet programsat til. Jeg har brugt en Hobbytrade Uic litreret udgave, som vi skal benytte til sidebane kørsel til næste FREMO træf i Rensburg. 

I midten af 70'erne skulle vognene bare holde til et par år mere, før de skulle på pension endeligt. Dette er starten på denne patinering af materiellet, så det ligner næsten udrangerede vogne.

Vognen skal typisk oprangeres alene med en DSB MX eller sammen med flere CL vogne.

På det øverste billede har jeg ligeledes givet vognen en gang undervogns patinering.













onsdag den 12. marts 2014

Stemningsbilleder fra Aalborg klubben

For nyligt besøgte jeg H0 klubben i Aalborg på en dag, hvor klubben havde planlagt køreplanskørsel. 

Der var planlagt 1-2 kørsler alt afhængigt af antal deltagere. 

Klubben råder over et stort lokale på ca. 100 m2, som virkelig er udnyttet til mindste detalje. Der er plads til både DSB hoved og sidebane samt privatbaner. 

Jeg selv passede både Nørresundby station samt jobbet som rangist på Frederikshavn station. Dog var det i 2 forskellige køreplaner. Derudover kørte jeg nogle både store og mindre tog. Det mindre var det lille godstog som vist på billedet nedenfor.


Jeg kan kun sige positive ord om både forhold og personer i klubben. Flere er også medlem af FREMO. 

Besøg klubbens hjemmeside her: http://www.h0-aalborg.dk/







tirsdag den 31. december 2013

Industri sidespor - Nyt spændende projekt

Så er de første moduler teknisk færdige. Både sporskifter, strøm til skinner og polarisering af hjertestykker virker perfekt. Det bliver et godt nytår . Også et rigtigt godt nytår til alle mine faste følgere.

Hvert modul er 1 meter på den længste led og 50 cm i gavlen.









mandag den 16. december 2013

Støt op om Lokomotivet

Så er det snart jul og for de fleste af os, glæder vi os til at se de pakker vi "selv" har købt til modeljernbanen. Rigtigt mange af dem og måden vi udarbejder vores baner på, får vi inspiration fra andre og blade o.l.

Personligt vil jeg gerne opfordre til at støtte op om bladet "Lokomotivet". Det er et rigtigt godt blad, hvor jeg gang på gang glæder mig til at læse om artikler til banen og andet interessant stof.

Jeg har ingen aktier eller bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg om bladet, men jeg vil savne det hvis det ikke kan fortsætte.

Så derfor støt op om bladet ved at tegne abonnement. Det er så lidt penge om året i forhold til hvad vi ellers bruger på lokomotiver og vogne.

Læs også andre folks mening om bladet på http://sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/det-nye-nr-af-lokomotivet-nr-114

500 kr. inden 15 januar til;
Tog på Tryk
c/o Torben Andersen 
Odensevej 124, 2. tv
4700 Næstved
Netbank; 9570 1025 1605


fredag den 8. november 2013

Dansk panser på skinnerne

Så er vi nået til at gå igang med at male den seneste vogn fra Roco, hvor der er en Leopard 1 på en Slmmps vogn.

JeKd100 har fanget en optagelse i Kolding, hvor en Leopard 1 skal flyttes til en Slmmps vogn. Den skal doneres til jernbanemuseet i Odense.




Rocos udgave er desværre malet meget lysegrøn, hvilket kan ses på billedet herunder. Det kan man heldigvis gøre noget ved. Så nu skal den afdækkes og males i en mere militærgrøn farve.
Der følger flere billeder når jeg går igang med malerarbejdet.